Pris pr. behandling

 EMSeat – Inkontinensbehandling og bækkenbundstræning 

749 kr pr. behandling.

Det er muligt at tilkøbe forløb på 6 eller 10 behandlinger.

Træn din bækkenbund og sig farvel til inkontinens og få din livskvalitet tilbage

Book en tid

Du kan booke tid hjemme i rolige omgivelser ved at anvende online booking her på min hjemmeside.

Effektiv behandling af inkontinens og slap bækkenbund hos kvinder og mænd

Har du svært ved at holde tæt, når du danser, griner, hopper, nyser, hoster eller løber?

Helt ny Inkontinens behandling i Danmark, hvor vi hjælper mænd og kvinder med Inkontinens samt slap bækkenbund.

Inkontinens er desværre fortsat et tabu og der går i gennemsnit 7 år fra problemet opstår til at patienten henvender sig hos sin læge efter hjælp. Dette gælder både mænd og kvinder.

Man kan lide af inkontinens i større eller mindre grad og det påvirker livskvaliteten meget negativt.
400.000 danskere lider af inkontinens og det er stadig en af de sygdomme, som er sværest at tale om.

Der kan være flere faktorer til at man lider af inkontinens og en af dem er en slap bækkenbund. Bækkenbunden er den muskelgruppe, der lukker bækkenudgangen og danner bund i kroppen. Den består af en tværstribet muskulatur og er hovedsagelig ansvarlig for, at man kan holde på urinen samt fæces, udover at en slap bækkenbund også kan give problemer med at holde på urinen, eller det der er værre, kan det også betyde en nedsunket skede, med dertilhørende smerter, samt give en negativ indflydelse på sexlivet.

Problemer med at holde på vandet, kan have flere forskellige årsager. Nogle er nemme at behandle og andre er svære. I mange år har mantraet været at man først og fremmest skal lave knibeøvelser, men der har været forskellige bud på hvordan knibeøvelserne skal udføres og når man har målt på effekten, har resultaterne været meget svingende.

En ny metode er, at træne bækkenbunden ved hjælp af Høj Intensitets Fokuseret ElektroMagnetisme (HIFEM). I den vedhæftede artikel, har forskere vist, at over 80% af deres forsøgspersoner har oplevet en kraftig reduktion af inkontinensproblemer efter 3 ugers behandling. Effekten viste sig at blive endnu bedre efter 3 måneder.

Effekten er dokumenteret ud fra 2 behandlinger om ugen i 3 uger, så altså 3 ugers behandling i alt 6 behandlinger. Selve behandlingen tager 20 min. Behandlingen er klinisk og videnskabeligt dokumenteret. Hvis du vil læse mere anbefaler jeg denne artikel

Du sidder på EMSeat med tøjet på. Det anbefales at møde op i komfortabelt – ikke for tykt tøj. Du kan selvfølgelig tage bukserne af og sidde i trusser på sædet, men det er ikke nødvendigt.

Hvem må IKKE modtage behandling?

  • Du er gravid
  • Du har epilepsi
  • Du har pacemaker
  • Du har indopereret metalgenstande i kroppen
  • Du har hjerteproblemer, eller har haft hjertestop
  • Du er i et kræftforløb
  • Du har en hjerneskade, eller gennemgået en hjerneoperation
  • Når du har menstruation
  • Du har kobberspiral

I tvivlstilfælde spørg din læge.

Der må ikke være metalgenstande i nærheden af sædet – hverken på tøjet, på kroppen (f.eks. pearcinger) eller indopereret.
Det vil også være en god ide at fjerne ur og alle smykker på hænder og håndled, da de nemt kan komme i nærheden af sædet.
Du kan sagtens sidde med en mobiltelefon i hånden under behandlingen. Bare undgå at den kommer i nærheden af sædet.

Du mærker selvfølgelig de magnetiske pulser, som får dine muskler til at trække sig sammen i forskellige rytmer, men er fuldstændig smertefri.

Når du sidder på en EMSeat vil dine bækkenbundsmuskler blive udsat for ca. 15.000 muskelsammentrækninger på 20 minutter. Det styrker musklerne og genetablerer den neuromuskulære kontrol med vandladningen hos både kvinder og mænd.

Behandlingen er mere effektiv end nok så mange bækkenbundsøvelser og knibeøvelser.

Mange oplever behandlingen som en intens bækkenbundstræning, men der er ingen efterveer eller smerter efter behandlingen.

Resultater af EMSeat behandling

Mange vil opleve forbedringer allerede efter første behandling, men som regel vil forbedringerne opleves løbende over flere uger. Maksimal effekt skulle indtræffe efter ca. 3 måneder.

Effekten af behandlingen holder herefter i 6-12 måneder. Efter 6 måneder kan man genoptage behandling, hvis det er nødvendigt eller tegn et abonnement og vedligehold bækkenbunden 1 gang om måneden.

Kliniske studier i USA har vist at 95% var tilfredse og oplevede forbedret livskvalitet. 67% kunne nedsætte forbruget eller helt stoppe med at anvende bind eller ble.

Hvem må IKKE modtage behandling?

  • Du er gravid
  • Du har epilepsi
  • Du har pacemaker
  • Du har indopereret metalgenstande i kroppen
  • Du har hjerteproblemer, eller har haft hjertestop
  • Du er i et kræftforløb
  • Du har en hjerneskade, eller gennemgået en hjerneoperation
  • Når du har menstruation
  • Du har kobberspiral

I tvivlstilfælde spørg din læge.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.